Om os

Vi er Energi – Industri – Aqua

Bæredygtige løsninger til transport og opbevaring af væsker, gasser og luft

SallingPlasts historie strækker sig helt tilbage til 1967, og vi har dermed bevæget os fra én mand i en garage til mere end 100 medarbejdere på vores fabrikker i Ranum, Hurup og Zabrze (Polen).

Virksomheden er bygget på en solid viden om forarbejdning af HDPE og plastmaterialer samt præisolerede rør og fittings til fjernvarmeindustrien, og vi er naturligvis med helt fremme, når der skal udrulles fjernvarmeløsninger i Danmark og Europa.

Fjernvarmeindustrien er dog langt fra det eneste marked, vi producerer til i dag. Vi har nemlig bygget videre på vores kompetencer, og i dag er vi eksperter i bl.a. bearbejdning af rør og fittings til en voksende kundebase inden for Vand & Afløb, Aquakultur og industrisegmentet, både herhjemme og i resten af verden.

Som nogle af de eneste på markedet er vi specialister i at lave optræk i HDPE rør til manifolde, grenrør og T-stykker, hvilket garanterer de mest holdbare overgange og et bedre flow.

Verden står overfor forandring, og vi er stolte over at kunne levere bæredygtige løsninger til den grønne omstilling, og til akvakulturbranchen, der skal være med til at producere klimavenlige fødevarer til en voksende verdensbefolkning.

Siden 2005 har SallingPlast været ISO 9001-certificeret.

Our history

2023
FUSION MELLEM SALLINGPLAST OG BGINDUSTRY

SallingPlast i Danmark og polske BGIndustry går sammen med det fælles mål at opnå den bedst mulige position på det fremtidige europæiske marked og at være på forkant med teknologi og kapacitet. Ejerkredsen udvides til at omfatte Erik Knudsen og Bo Jensen.

2022
SALLINGPLAST ENERGY APS OG SALLINGPLAST AQUA APS

Efter en omstrukturering fortsætter SallingPlast i to selvstændige divisioner som henholdsvis SallingPlast Energy ApS i Ranum og SallingPlast Aqua ApS i Hurup Thy. Geert Skovsgaard fortsætter som ejer og direktør.

2020
GEERT SKOVSGAARD KØBER MINORITETSAKTIONÆRER UD

Geert Skovsgaard overtager de resterende aktier i SallingPlast A/S fra familien Jensen.

2019
EJERSKIFTE OG NY DIREKTØR

Med overtagelsen af aktiemajoriteten i SallingPlast A/S overtager Geert Skovsgaard posten som administrerende direktør for virksomheden.

2017
50-ÅRS JUBILÆUM

SallingPlast A/S fejrer sit 50-års jubilæum og markerer det første halve århundrede med introduktionen af et nyt logo, en ny designlinje og en visuel ændring af stavemåden; SallingPlast A/S.

2015
OPKØB

Opkøb af virksomhederne NP Profil og Danrør, som bl.a. producerede beskyttelsesrør til fortøjningspæle.

2013
NYT LAGER

Nye lagerfaciliteter på 2.000 kvm indvies. Salling Plast A/S råder nu over 22.000 kvm under tag og 160.000 kvm udendørs lagerareal.

2013
OPKØB AF BYGNINGER

Salling Plast A/S overtager nabobygningerne af byggefirmaet M. Nielsen.

2008
FORDOBLING AF PRODUKTIONEN

Med 500.000 årlige enheder er produktionen af krympemuffer til fjernvarmeindustrien fordoblet.

For at få mere lagerplads køber Salling Plast A/S den nærliggende Ranum Hallen.

2005
ISO 9001

Salling Plast A/S er ISO 9001-godkendt af auditeringsfirmaet Dansk Standard.

1993
OPKØB

Salling Plast A/S opkøber Lymatex, en Ranum-baseret virksomhed grundlagt i 1982 af Arne Lynge og Kim Madsen.

1992
OPKØB AF BYGNINGER

Salling Plast A/S køber faciliteterne hos møbelproducenten Sannemanns Møbelfabrik.

1989
OPKØB OG GENERATIONSSKIFTE

Salling Plast A/S opkøber Ranum Rør og en afdeling af ABB med base i Ranum.

Christian, Mogens og Carsten Holm Jensen overtager den daglige drift af virksomheden fra deres forældre Tove og Poul Henrik Jensen.

1982
FRA APS TIL A/S

Salling Plast ApS omdannes til et aktieselskab; Salling Plast A/S.

Den årlige produktion af krympemuffer til fjernvarmeindustrien overstiger 250.000 enheder.

1967
VIRKSOMHEDEN GRUNDLÆGGES

Tove og Poul Henrik Jensen stifter Salling Plast ApS.

Idrætsvej 22 · 9681 Ranum

[weglot_switcher]